Menu

Sylvia 1970-1979

Sylvia 1970-1979

1970-: Ungdomsafdelingen tager årligt til Gudme-Oure og andre ture.

Alle Sylvia drenge kan huske den årlige tur til indendørsstævnet i Gudme. Hele ungdomsaf-delingen tog af sted og mange ledere sørgede for at alt fungerede, så drengene fik nogle gode oplevelser såvel sportsligt som socialt. Disse ture var med til at binde årgangene sammen og skabe venskaber på tværs af årgange til stor glæde for såvel drengene som klubben. Der er også fast ture til Vojens, Roskilde, Espergærde. Haveforeningen Maglebylund i Dragør besøges hver sommer med hold som spiller venskabskampe.

1970`erne: Kresten Bjerre besøger flere gange Sylvia.

Flere gange kommer den tidligere Sylvia dreng og nuværende landsholdsanfører på Kløvermarken. Kresten er med til at kaste glans over præmiefesten og træner et par gange med drengene, hvilket er en stor oplevelse for alle.

1972: Sylvia rykker op i Københavnsserien.

 



Med spillere fra egen ungdomsafdeling, heriblandt årgange 47-48 og 52-53, lykkedes det holdet at rykke op i Københavnsserien. Med på dette hold er velkendte 1 holds spillere og senere ledere som Benny Østergaard, Kim ”Fuzzy” Jørgensen, Leif Skou, Søren Nicolaisen, Kjeld Rasmussen, Leif Ziegler, Alex Jensen, Kaj W. Olsen, Ole Larsen og Bjarne Pedersen. Sylvia spillede nogle gode sæsoner i Københavnsserien i disse år. Modstanderne havde fået respekt for den lille klub.

1975: Støtteforeningen Sylvias venner stiftes.

En gruppe ledere og tidligere bestyrelsesmedlemmer tager initiativ til at stifte en støtte-forening for klubben. Der holdes årlige generalforsamlinger, hvor nye tiltag drøftes. Vennerne holder klubaftener, hvor der spilles billard, kort og andre spil. Der hygges i klublokalerne og der gøres meget for at få medlemmer til at deltage.


1975: Sylvia holder 75 års jubilæum.

I bestyrelsen sidder Torben Schultz, Tommy Parbst, Bjarne Pedersen, Kaj Skou, Kaj Witt Olsen ( kasserer), Kaj Christensen ( mangeårig formand), Ib Nygaard ( ungdomsleder siden1950) og Vermund Christiansen  (næstformand). Sylvia udgivet et meget flot jubilæumshæfte, som er gengivet i sin helhed i denne historiegengivelse.

1975: Ungdomsleder Ib Nygaard får KBU`s sølvnål.

 



Sylvias kendte ungdomsleder Ib Nygaard tildeles en hædersbevisning som kun er få forundt, nemlig KBU`s sølvnål. I 25 år har Ib stået i spidsen for ungdomsarbejdet i Sylvia. Boldklubben Sylvia hylder også deres mangeårige leder. Ib Nygaard bliver også æresmedlem af Sylvia.

 



1977: Sylvia atter i mellemrækken.

1978-79: Flotte resultater i ungdomsafdelingen.

Dygtige ledere og trænere samler i disse år nogle særdeles talentfulde ungdomsårgange. Der er flere rækkevindere, heriblandt årgang `62-63, som vinder juniorrækkerne under ledelse af den mangeårige ungdoms- og seniortræner Helge Kristoffersen. Netop disse årgange vil være med til at præge klubbens bedste seniorhold fremover.

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk