Menu

Sylvia 1960-1969

Sylvia 1960-1969

1956-1960: I denne periode spiller Kresten Bjerre i Sylvia som ungdomsspiller.

Kresten Bjerre var et naturtalent og blev i klubben 4 år. Senere besøgte den kendte spiller flere gange Sylvia på Kløvermarken og husker sin barndomsklub og det gode lederarbejde. Kresten Bjerre kom til AB og blev udlands-proff. og spillede mange landskampe. Han var anfører for landsholdet i en periode. Sylvias kendteste spiller igennem tiden.

1960: Sylvia vinder B-rækken.

 



I perioden fra 1959 til 1960 spillede holdet 40 kampe i træk i B- rækken uden nederlag –  imponerende. Med på holdet er bl.a. Kjeld Rasmussen ( Sylvias mangeårige 1. holds målmand.), Palle Hansen, Leo Jensen, Ole Nielsen, Ib Allerman, Hans Andersen, Claus Isenbecker, Ole Zachau og Jørgen Kofoed.

1960: Sylvia afholder 60 års fødselsdag med opvisningskamp mod B 93.
 



Opvisningskampen i Sundby Idrætspark var imod 2. divisionsholdet B 93. Sylvia havde forstærket sig med AB.- spillerne Flemming Nielsen og John Njor. Kampen bliver underholdende og jævnbyrdig med B.93 som vinder 2-1. En mindeværdig kamp.

 



1963: Turneringsændring i KBU og Sylvia i mellemrækken ( serie 1).

1961 og 1962 blev gode år. En 2. plads i 1962 resulterede senere i oprykning, da KBU ændrede turneringsstrukturen. Holdet møder stærke hold og befinder sig i nederste del af mellemrækken.

 



1963: Sylvias ungdomsafdeling topper med 21 tilmeldte hold.

Tilgangen i ungdomsafdelingen fortsætter i starten af 60èrne grundet de dygtige ledere Og en generel interesse for sporten blandt drenge.

1964: Sidste ungdomsstævne.

Manglende tilslutning grundet andre fritidstilbud betød, at sommerstævnet dette år blev det sidste. Man måtte tænke nyt og havde ønske om at fortsætte uddeling af udmærkelser og præmier.

1965: Præmiefest i oktober på Kløvermarken.

En ny form for arrangement opstartes nu og samler ungdomsafdelingen til den årlige præmiefest. Der er stor tilslutning til arrangementet også blandt forældre og en ny tradition er tilkommet.

1965-67: Talenter fra ungdomsafdelingen hæver niveauet i seniorafdelingen.

Flere af de etableret 1. holds spillere stopper i disse år, som resultatmæssigt bliver svære. Men samtidig er mange ungdomsspillere rykket op som seniorer, hvilket giver håb om en resultatmæssig fremgang.

1969: DBU indførte Danmarksserier og det gav 4 mulige oprykningspladser til KS.

Sylvia havde i 1968 spillet en flot sæson og lå længe på en 2. plads, men i slutfasen blev det til 4. pladsen. Unge spillere var nu på holdet. I 1969 kom en stor chance, idet der kunne blive 4-5 oprykningspladser fra mellemrækken til Københavnsserien. En flot forårssæson blev afløst af uro og en 6. plads. Sylvia havde aldrig været tættere på Københavnsserien.

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk