Menu

Intersport i Amager Centeret er ny tøjsponsor

image
17. marts 2016 kl. 13:35
Op til den nye sæson har klubben indgået en 3 årig kontrakt, som vil komme alle medlemmer til gode. ”Aftalen med Intersport indebærer at alle medlemmer får 15% rabat ved køb af alle ikke nedsatte varer” fortæller formand Finn Nørgaard.

Af Michael B.V. Jensen

 

Oveni får klubben en bonus for alle de køb vores medlemmer foretager. ” Vi er glade for at indgå en aftale med en lokal fodboldklub og ser frem til samarbejdet med KFB og JOMA” siger Poul Valdbjørn butikschef i Intersport. ” Vi byder alle KFB`s medlemmer velkommen og har et CIS-kort klar, som skal fremvises for at få rabat”. ” Vi glæder os til at servicere med fodboldudstyr og andre varer til KFB`s medlemmer og deres familier”. Som et nyt tilbud vil Intersport have KFB`s kampdragt hængende i butikken, så medlemmerne kan købe deres personlige kampdragt. Prisen for denne vil være yderligere nedsat, da klubben giver et tilskud- annoncering følger i butikken og i klubhuset.

”Vores kamptøj vil fremover være delvist sponsoreret af Intersport og tøjproducenten JOMA, hvilket er en meget attraktiv aftale for os”. ” Vi hilser begge firmaer velkommen i vores klub” slutter formanden.

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk