Menu

Finn Nørgaard udnævnt til æresmedlem

image En rørt Finn Nørgaard med beviset på sit nye æresmedlemsskab.
Michael Jensen
14. marts 2018 kl. 11:16
Det er godt nok svært at komme på en mere fortjent hyldest end den, der ramte klubbens formand ved årets generalforsamling.

Efter rigtigt mange års tro tjeneste for foreningen, både som spiller og leder, blev Finn Nørgaard omsider, og mere end fuldt fortjent, udnævnt til æresmedlem i KFB - klubbens højeste udmærkelse.

Bestyrelsesmedlem Finn Hansson fremførte en fin lang tale for sin gode ven gennem mere end en menneskealder, hvor han opremsede Finn Nørgaards mange gode menneskelige egenskaber og de mange opgaver og arbejdsområder, som det nye æresmedlem har haft en finger (og meget mere) med i - pakket fint ind i sjove og meget beskrivende anekdoter. 

En ekstrem vilje, stålsat, retfærdig, venlig og imødekommende, loyal, engageret og struktureret!

Spiller, leder, bestyrelsesmedlem, formand, klubhus (både byggeri og vedligeholdelse), børn, unge, seniorer, Roskildefestival, Copenhell, idrætspolitik og Helhedsplanen for Kløvermarken!

Mange egenskaber og arbejdsområder/opgaver, som Finn Nørgaard indeholder og har “på samvittigheden”, er her nævnt - og formentligt er ligeså mange ikke! 

Der er rigtigt mange gode mennesker i KFB, som indeholder- og har beskæftiget sig med dele af ovennævnte (og tak for det), men der er kun én person i KFB lige nu, som kan beskrives med hele remsen: Klubbens nye æresmedlem; formand Finn Nørgaard!

Det var et tydeligt rørt æresmedlem, der takkede for den ærefulde udmærkelse, der gør, at han kommer til at pryde KFBs “Wall of Fame” ved siden af alle de andre kompetente æresmedlemmer, som er blevet udnævnt gennem årene.
Med hans vanlige beskedenhed understregede han efterfølgende, at han ikke kunne have udrettet ret meget af det uden de mange frivillige, han har haft ved sin side, gennem tiden!

Med den vilje og det engagement han indeholder, skulle det dog ikke undre, om han havde kunnet alligevel!

Et stort tillykke, med den fortjente udmærkelse, skal det i dén grad lyde herfra til Finn Nørgaard.

(Foruden det fine og indgraverede bevis af glas overrakte Finn Hansson også bøger og vin til sin gode ven, Finn Nørgaard).

De bedste hilsener

den øvrige bestyrelse i KFB

 

 

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk