Menu

Rene Schrøder er valgt som ny kasserer i KFB.

image (Rene Schrøder. Foto: Finn Nørgaard)
15. marts 2016 kl. 18:21
På generalforsamlingen var der fuld støtte til vores nye kasserer Rene Schrøder. "Vi er meget glade for at Rene nu vil udfylde denne nøgleposition i klubben". "Vi er helt sikre på at Rene bliver en glimrende kasserer og føler os heldige med at Rene vil bruge en del af sin tid på dette arbejde"- siger formand Finn Nørgaard.

Rene har allerede et stort kendskab til driften af klubben, idet han i flere år har været fast klubhusvagt sammen med Allan "mus" Sørensen.  I den forbindelse har Rene også stået for delregnskabet vedr. salg i køkken og bar. Herudover er Rene altid en af de handymen, som på arbejdsdagene sikrer at klubhuset vedligeholdes og forbedres. Rene er født ind i klubben, først som søn og ungdomsspiller, nevø, fætter og bror i en af klubbens vigtigste familier Schrøder/ Sørensen. Rene er således søn af vores tidligere storspiller, ungdomstræner, aktiv hjælper og formand , Fido og har flere andre familiemedlemmer i medlemsskaren.

"Vi håber at medlemmerne tager godt imod Rene og respekterer det store arbejde der udføres ganske ulønnet, samt viser en ret klubånd og betaler kontingent til tiden". Velkommen til bestyrelsesarbejdet Rene. 

Desværre var det på generalforsamlingen ikke muligt at vælge et par seniorspillere ind i bestyrelsen- der var ingen der bød ind på forespørgsler og ingen der deltog på generalforsamlingen. Bestyrelsen i KFB består derfor af Formand Finn Nørgaard, Kasserer Rene Schrøder, Finn Hansson og Aslan Celik. Vi søger et eller to medlemmer mere og spørger videre blandt vores yngre medlemmer.

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk