Menu

Fra alle os til alle jer...

image 2. holdstræner Jermaine "Jerry" Albero i målscorerens rolle (fra en tidligere 1. holdskamp mod HB).
Finn Nørgaard (Michael Jensen)
20. december 2017 kl. 21:57
Hermed vil vi fra bestyrelsens side starte med at ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. Vi ser med optimisme frem mod det nye år og glæder os til at se jer alle på kløvermarken igen.
I de seneste måneder er der sket en hel del i KFB.
Futsal.
I vinter deltager KFB i to futsal turneringer i et holdsamarbejde med FK Badebold. Herresenior spiller i Øst serien, som er landets næstbedste række (og over KS). Holdet klarer sig rigtig godt i rækken og kan i den sidste ende spille med om oprykning til ligaen. Fra KFB har Emil Egestorp, Breckling, MIke Thorup, Bahri, Jerry og Stig været på holdet. De finder godt ud af det med de sympatiske gutter fra Badebold (Rødovre).
Kvinderne spiller i KS og er indtil nu helt suveræne - og vil rykke op i øst serien. Det bliver meget spændende at følge fortsættelsen. Ane Sæveruid og Rielle Kooij har været med fra KFB. Dette sammen med spillere fra Badebold (Damsø og Rødovre).
Nye hold.
Vi har fået 2 nye 7m hold i KFB. Det glæder os meget og vi håber de falder til hos os. Begge hold er med i den vinterturnering som Ole og Brita Nygaard har arrangeret.
1.Herresenior.
Vi har stoppet samarbejdet med cheftræner Aslan Celik. Udviklingen var gået i en nedadgående retning og stemning i truppen var noget mat. Så det var svært at komme videre herfra.
Vi vil hermed takke Aslan for en virkelig engageret indsats i KFB, først som initiativrigt bestyrelsesmedlem, så som succesfuld børnetræner og senest som 1.senior træner.
John Gadalla er ny cheftræner, mens Emil Egestorp er assistent træner. Held og lykke til jer begge.  Heldigvis fortsætter såvel Finn Hansson og Jan Baltzersen som holdledere og Michael Jensen som seniorchef. Vi tror på at der er grund til at se fremad med optimisme og det primære mål at få en positiv stemning tilbage i truppen - og en vilje til at arbejde for hinanden som et stærkt hold. Medio januar starter seniorerne igen.
Kvinderne.
Allerede nu er en del af spillerne til onsdagsbold og holder sig således i fodboldform. Det er positivt mht. næste sæson, hvor det igen gælder kvalificeret modstandere i københavnsserien.
2.herresenior.
Vi er så heldige at Jermaine Albero og Jamal Johansen fortsætter sammen som et trænerteam. Dette i et bedre og tættere samarbejde med 1.senior, hvor der bliver en løbende dialog og naturlig udveksling af spillere. Det bliver særdeles spændende at følge holdet i serie 2.
Helhedsplanen fog kløvermarken.
Udviklingsplanen for kløvermarken er blevet vel modtaget af medlemmerne ikke blot i KFB med også i 14 andre klubber. I vores klubhus kan i se oplægget og læse lidt om indhold og baggrund. Politikerne kender planen og ser mulighederne. Planen har været omtalt i lokalpressen. Processen går videre og vi skal formelt præsentere den for politikerne i januar.
Glædelig jul og godt nytår
Hilsen bestyrelsen i KFB.
På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk