Menu

Træner-kabalen for næste sæson er gået op

image
Michael Jensen
20. juni 2017 kl. 22:19
KFBs nuværende cheftræner, Kim Aamodt, stopper som træner efter sæsonens sidste kamp mod Sunred Beach den 24. juni på hjemmebanen.

Kim har desværre ikke længere mulighed for at afse den tid, som et trænerjob kræver.

Således er det ikke sådan, at Kim skifter klub; han stopper sit trænervirke helt – i hvert fald for en periode.

KFB siger Kim en stor tak for indsatsen samt et godt samarbejde i tre gode år og ønsker ham al mulig held og lykke i fremtiden.

Til gengæld kan vi i samme moment byde velkommen til en ny mand i cheftrænerstolen, der dog ikke er helt ny i KFB-sammenhæng. Valget er nemlig faldet på Aslan Celik, der har meget udført arbejde på ”samvittigheden” i KFB. Aslan har løst mange opgaver som medlem af bestyrelsen, haft virke som ungdomstræner og har i den aktuelle sæson fungeret som afløser, i de kampe hvor Kim har været forhindret i at stå i spisen for holdet.

På den måde har vi fortsat en cheftræner med et indgående kendskab til både KFB-kulturen og spillertruppen. Dette ser vi som en stor fordel i bestræbelserne på at løfte vores sportslige formåen et par trin op. Med sin nye rolle som cheftræner er Aslan, af en række praktiske årsager, naturligvis nødt til at træde ud af KFBs bestyrelse!

Som cheftrænerens assistent er valget faldet på at forlænge aftalen med den nuværende assistent, John Gadalla. Også på den post fortsætter vi således med at have en kompetent træner, der har et stort kendskab til både klub og trup. Dog vil der være en væsentlig ændring i Johns rolle i den kommende sæson i forhold til den nuværende: Fremover skal John udelukkende bestride jobbet som træner, med arbejdsplads på sidelinjen, og dermed ikke længere deltage som spiller på holdet! Bestyrelsen er overbevist om, at det er på den måde, at truppen vil få mest ud af Johns evner til at dele ud af sin store viden og erfaring.

Ydermere er klubben så heldig, at den mangeårige kulturbærer og nuværende bestyrelsesmedlem, der gennem tiden – på uvurderlig vis - har løst et utal af arbejdsopgaver i KFB, Finn Hansson, har tilbudt sig selv til at varetage hvervet som holdleder for A-truppen. Med Finn Hansson i dette job er der ikke meget tvivl om, at det vil give hele holdet et solidt kulturelt løft i den rigtige retning.

Ligeledes er trænersituationen for 2. holdets kommende sæson fastlagt. Her er der også tilknyttet folk med kendskab til både klub og spillere. Trænerteamet består nemlig også fremadrettet af Andreas Petersen og Jerry. Oven i købet er der tilføjet et stort plus til dette trænerteam idet, at Jamal Johansen er blevet koblet på.

Til at varetage B-truppens sportslige udvikling, er det dermed også nogle rigtigt gode og velkendte KFB-folk – med hjertet på rette sted – der har sat sig i trænerstolene.

De to trænerteams har allerede startet planlægningsarbejdet for næste sæson!

For både A- og B-truppen fortsætter Ole og Brita deres uvurderlige arbejde med at vedligeholde og administrere tøj og rekvisitter.

Også i den nye sæson glæder vi os til, at KFB-Support atter vil bakke op på sidelinjen samt arrangere brunch m.v. inden hjemmekampene.

Bestyrelsen håber, at spillerne finder trænerteamene, lederne og rammerne i øvrigt, så attraktive, at alle vælger at blive i klubben og dermed være med til at videreudvikle holdene.

Ligeledes håber bestyrelsen, at alle øvrige i- og omkring klubben ser de samme gode udviklingsmuligheder i de nye tiltag. Vi ser i hvert fald frem til den nye sæson med stor optimisme.

 

Hilsen

Bestyrelsen

 

Således ser den kommende stab for A- og B-trupperne ud som følger:

A-truppen:

Michael Jensen: Sportslig-

og teknisk leder for både

A- og B-trup

Aslan Celik: Cheftræner

John Gadalla: Assistenttræner

Finn Hansson: Holdleder

B-truppen:

Andreas Petersen:

2.holdstræner

Jerry: 2.holdstræner

Jamal Johansen:

2.holdstræner.

 

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk