Menu

KFB – Fremad Amager og trup-nyt

image Lukas Nicholson i aktion mod Tårnby F.F.
Michael B.V. Jensen
04. august 2017 kl. 15:45
Så er vi nogenlunde midtvejs i denne pre-season og her følger lidt opdateringer fra a-truppen.

 

Dagen efter mødet med Tårnby FF, en kamp som du sikkert har læst Jens Jakobsens referat af, tog det meste af truppen til Falster på en ”ryste-sammen-tur”. Det var en rigtig god tur, hvor KFB blev fantastisk modtaget af et virkeligt gæstfrit Nykøbing FC, da Falster-klubbens Sjællandsserie-hold var værter for en testkamp lørdag eftermiddag.

(Martin "Brandmand" Andersen brillerer til træning og alle øvrige ser imponerede til!)

Dog var vores værter ikke så gæstfrie i selve kampen, som vi tabte med 3-0. Resultatet skal vi dog ikke lægge så meget i, da det var den anden hårde kamp på to dage – i en i øvrigt hård opstart.

(Tobias "Bisse" Madsen fører bolden frem mod Tårnby F.F.)

Efterhånden er alle kommet fra ferie og truppen er ved at tage form, dog er der stadig et par ”hængepartier” og skader, som desværre også har medført nogle ærgerlige afbud til testkampen mod Fremad Amagers Serie 1-hold.

(Christian "Krølle" Sichlau-Larsen i et godt defensivt arbejde mod Tårnby F.F.)

Truppen har arbejdet stenhårdt og en rigtig god ånd har bredt sig - takket være trænerteamet, Aslan og John, samt holdlederen, Finn Hansson. Ej heller må vi glemme Andreas, der har taget sig af godt målmandstræningen.

Der er heldigvis stødt lidt flere, både nye og ”gamle”, til truppen end, der har forladt den og i skrivende stund tæller den 24 navne.

(Mouhammed Keblawi slår en lang aflevering mod Tårnby F.F.)

På grund af de føromtalte ”hængepartier” vil den endelige trup dog først blive præsenteret her på siden i ugen op til den første turneringskamp.

Alligevel løftes her en lille flig af trup-sløret, da det nemlig ser ud til, at KFB-Support atter får brug for at hænge det finske flag op til kampene! Juuso Rantanen var således tilbage og deltog i torsdagens træning, efter at have prøvet lykken hos B1908. Han og en anden ”gammel” kending nemlig Brian Drost (der føler sig klar til at prøve om kroppen kan holde, efter den langvarige skade, han pådrog sig for godt et år siden) er med i den trup, der møder Fremad Amager, lørdag - en trup, du kan se herunder:

Testkamp lørdag den 5. august kl. 10:30 på kunsten: KFB – Fremad Amager:

Mikkel Kjærsgaard, Mike Thorup Sørensen, Alexander Breckling, Juuso Rantanen, Laurits Kjær, Tobias Madsen, Christian Sichlau Larsen, Mathias Bjørnø (årgang ’98 og kommet til fra Oure Fodbold Akademi), Rasmus Stig Mortensen, Emil Egestorp, Rami Keblawi (23 år og har senest spillet for B1908), Oskar Egestorp og Brian Drost.

Vel mødt!

Michael

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk