Menu

1. Herresenior, Serie 1: BK Fix - KFB

image
Jens Jakobsen (Michael Jensen)
07. september 2018 kl. 17:34
Lørdag d. 8. september, kl. 13:00, Pilesvinget/Brønshøj Kirkevej Optakt:

Med det ærgerlige 3-4 nederlag i tirsdags mod BK Viktoria, tog KFB et dyk i tabellen og er nu nede som nummer 10, med 4 point for 4 kampe.
Men det er tæt mellem top og bund og der skal ikke meget mere end en sejr til, før man er med igen.

Det er en række, hvor alle hold tilsyneladende kan tage point fra hinanden og der har allerede været mange overraskende og lidt sjove resultater.

På lørdag skal vores drenge så en tur til Brønshøj, hvor Boldklubben Fix tager imod!
Det er et hold som vi har haft ganske godt fat i på det seneste, men de har altså fået en ganske fin start på sæsonen og indtager i skrivende stund en fjerde plads i rækken, med 7 point for bare 3 kampe.

BK Fix må således påtage sig rollen som favoritter, men lad os håbe, at KFB kan stå for rundens overraskelse og snuppe 3 point med hjem til Amager. Der er hårdt brug for dem!

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk