Menu

Farvel men på gensyn til efterårets spiller

image Rasmus Linnebjerg Knudsen med en afslutning. Foto: Finn Nørgaard
Oprettet af Michael Jensen
17. januar 2022 kl. 07:46
Pre-season står for døren, men det bliver et forår hvor vi desværre må undvære efterårets spiller, Rasmus Linnebjerg Knudsen.

Tirsdag den 18. januar starter 1. herrer op igen for at foretage de indledende øvelser i forberedelserne til sæsonens sidste og afgørende halvdel.

Men, som allerede nævnt, bliver det uden Rasmus Linnebjerg Knudsen, der snupper et højskole-ophold i dette forår. 

Rasmus har været et fantastisk aktiv for holdet både på- og uden for banen, og vi kommer naturligvis til at savne ham og hans altid gode humør. Han har i den grad fået lagt et godt slutprodukt på sit store arbejde og scorede 4 mål og lavede 2 oplæg i 8 kampe. Han og holdets anfører, Thor, har haft et virkeligt godt samarbejde i højresiden og ikke mindst på grund af dette har Rasmus 3 gange været kampens spiller med en samlet høst på imponererende 26 stemmer.

Derudover er Rasmus altid trænings-parat og har et løbepensum som ingen andre.

Efterårets spiller, Rasmus, ønskes god vind med højskoleopholdet og vi glæder os allerede til gensynet med ham efter sommerferien. Men vi glæder os også rigtigt meget til at komme igang med pre-season og forårets spændende kampe.

-Michael-

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.