Menu

Copenhell 2022- festivalarmbånd

image
23. maj 2022 kl. 19:20
Vil nogle af jer med på den total gennemførte festival for hård/metal rock, som fremviser et imponerende program?

 

KFB skal igen i år arbejde som frivillige hjælpere på festivalen.

I kan få et gratis festivalarmbånd til 4 dages totaloplevelse- nogle fede rammer for fællesskab og ikke mindst koncerter med nogle af de store bands i genren (se plakat ovenfor eller klik HER).

Til gengæld skal i arbejde 10 timer i grillteltet, timerne kan deles over to dage. Klubben tjener samtidig penge for hver time vi arbejder i grillen.

I grilleteltet foregår alt meget professionelt under grillmester Ulrik Nielsens (Trosborg Event) ledelse, hvor vi sammen med nogle af hans ansatte tilbereder og sælger kvalitetsburgere, pølsemix, pommes fritter osv.

Der er fart på og vi får forskellige arbejdspositioner, som f.eks. sælger, bøfsteger, burgersamler, brødmester, frites mester, pølsemester osv. Når der kommer ryk ind bliver der samlet og udleveret 8 burgere i minuttet.

Vi får hvad vi vil spise fra grillen under vores vagt, samt drikkevarer (ingen alkohol).

Der er vagttider i tidsrummet fra onsdag – lørdag kl. 13-02, underopdelt i f.eks. 13-18 eller 18-23 osv. Lad mig høre hvornår i kan, men nogle aftentimer må i påregne i grillen.

Hvis i er interesserede så skriv til min sms 42 55 54 65, så tager vi den derfra.

 

Venlig hilsen
Finn Nørgaard

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk