(Nedenstående er lånt fra DBU-Københavns hjemmeside)

(Se også den fine artikel om Kløvermarken HER i KFBs Jubilæumsbog)

Adresse
Kløvermarksvej 40, 2300 København S

Størrelse
Første angivelse på det store baneanlæg lyder på 15 11M baner, da spillestedet optræder som Kløvermarken
1976 angivet til 11 11M baner + 1 grusbane + 1 håndboldbane
2000 angivet til 24 11M baner + 12 minibaner + 1 grus + 1 kunst + 1 rugbybane

Anvendt til fodboldtræning og -kampe :
Fra omkring 1924

Første KBU kamp som Flyvepladsen på Kløvermarken :
19. august 1934 kl. 10.00 Sylvia-Dragør

Tiden fra 1952 og frem :
Første officielle turneringskamp på kunstgræs er 14. april 2007, hvor Føroyar i Københavnsserien spiller 2-2 mod Frem.

Anlægget har været og benyttes stadig af en mængde klubber (de mest centrale fremhævet)

Absalon, Academics, Amager FC nr. 1 og 2, Amager Kammeraterne, Amalie, Amandas Sønner, Arctos, Argon, Athletic Amager, B 62, Banjul United, Boca Seniors, Bold & Lajs, Breeze, Brødrene, Byens Baglår, CIK, CM Jurnited, Copenfalster, Cop. Calcio, Cop. Juniors, Cop. Zebras, CSC nr 1  og 2, CSKA, Dankurd, Dasac, Deportivo Cobayas, DJA, Dynamo FC, Egedal, EKJ Polyt, FC de Nord, FC Ø, Fk6k, Firkanten, Fremad Forsing, Føroyar, Græsrødderne, Grønjordskollegiet, Hakoah, Hattrick, Hattrick 04, Hekla, Iben, IBP United nr. 1, IBP nr. 2, Kalas, KFB, FFD Kralupy, Kongens Calcio, LA United, Laddersfield, Lejerbo, Lokomotiv, Ludo, Montecristo, NFC, NI, Nyhavn, Nøddealliancen, Nørrebro FF, Nørrebronx, Olympia, Olympic, One Team, Pain, Pharma, Prespa, Real l’Hopital, Reservatet, Rigspolitiet (=RPIF), SC Amager, Semler, SGIB, SIK Fight, Sion, Sommersol, Sorana, Spark, Sporting 43, Sporting Skovsnegl, Standard, Street Society, Sukkerbold, Sundby KFUM, Sunshine, Sylvia, Søde Stjerne, Sømændene, Sønderbro, Sønderbro Fight, Team 2. sal, TKC, Torvebo, Tsunami, Türkspor, 1way, Wovern, Young Boys, ØKF nr. 1 og 2, Ørestad, Ålenes FF

Kildemateriale
Københavns Idrætspark (KI) 1911-61 (50 år)
Københavns Idrætspark (KI) 1911-86 (75 år) 
B 1908 50 år,
Standard 60 år,
Sylvia 75 år,
DBU Københavns Fodboldmagasin 2018/4 : billeder af omklædningsrum 

Sundby Boldklub hersker over en ende af Kløvermarken - dette banested går under betegnelsen Raffinaderivej/Kløvermarken.

Kløvermarken som idrætsanlæg får for alvor betydning efter afslutningen på Danmarks besættelse og efter at området i de første år derefter har fungeret som en meget stor flygtningelejr for de mange tusinde folk fra især de østlige dele af det tyske rige, der kom til Danmark i krigens og besættelsens sidste år. Men området har mange år før det været brugt til afvikling af fodboldtræning og fodboldkampe.

Tiden som Flyvepladsen på Kløvermarken - tiden før Besættelsen 1940

Flyvepladsen på Kløvermarken har været anvendt som fodboldbane i noget mere beskeden form inden 2. verdenskrig. Amager Bladet kan 2. januar 1925 meddele, at der ses frem til at Flyvepladsen på Kløvermarksvej i en ikke for fjern fremtid forlades af Flyvetropperne. Så vil man meget gerne etablere et Amager Stadion med fodboldbane omgivet af atletikløbebane.

Men da spillede man fodbold på området. Det har været noget af en udfordring at dele areaI med Flyvetropperne - målene skulle fjernes efter hver træning og kamp, så der kunne flyves igen dagen efter fra samme græsplet. Amager Bladet oplyser 29. juni 1925, at nu står Rohrbach-hangaren i Kastrup klar til indflytning, så man regner med at Hærens Flyvetropper flytter til Kastrup og forlader Flyvepladsen på Kløvermarken inden for de næste 14 dage. Den civile luftfart var allerede fast flyttet til Kastrup.

CIK :

I sin faste annonce i Amager Bladet i 1926 meddeler CIK, at man dyrker fodbold hver søndag formiddag kl. 10 på Flyvepladsen.

FIX (hos os anført som FIX nr. 1):

FIX oplyser, at man flytter i 1924 til Flyvepladsen.

Sylvia :

Klubben omtaler, at man i 1927 køber BK Stars (ikke en af KBU klubberne med det navn) klubhus på Flyvepladsen (535 kr.) – og her bliver man til 1940, idet man dog i 1933 sælger sit klubhus til Hekla for en kort tid at flytte til Lejren ved Faste Batteri. Man køber dog huset tilbage allerede i 1934 – samtidig med at man atter flytter til Flyvepladsen ved Kløvermarken.

Amager Kammeraterne :

Klubben har benyttet Flyvepladsen - bl.a. til jf. Amager Bladet 11. maj 1928 at besejre Phønix 3-2.

Vore dages Kløvermarken - tiden fra ca. 1950 og til nu

I Københavns Idrætsparks (KI) årsberetning fra 1951 lyder det : Krigsministeriet har nu efter lange forhandlinger stillet arealet til kommunens disposition, der herefter har overladt det til KI med tanke på, at det skulle tjene som aflastning for Sundby Idrætspark. Man har købt den på anlægget liggende store barak og istandsat den, så den fra 1/10 1951 kunne åbnes til boksning, brydning, gymnastik, bordtennis og vægtløftning. Desuden er der 8 lyse, gode omklædningsrum samt et par mødelokaler. Man håber at kunne tage de 3 første fodboldbaner i brug nu efter sommeren 1952. Fakta var, at Københavns Idrætspark (KI) fik overdraget den store administrationsbarak 1/10 1951 fra den nedlagte flyveplads – indrettede den til omklædningsrum og samme år tilsåes banerne (15 fodboldbaner samt  2 håndboldbaner).

I 1952 åbnes Kløvermarken så som idrætsanlæg. Året før har A.P. Møller købt det store grundareal øst for Kløvermarken med tilkørsel fra en nyanlagt Raffinaderivej og her opføres Pyrolyseværket. Udviklingen følges via KIs årsberetninger. I den for 1952 kan man læse : Nu er der 19 fodboldklubber, der har ”indlejet” sig. Oprindelig var der 6 træningsbaner – men et par af de dårligste er nedlagt, da man i efteråret 1952 fik 3 kampbaner i orden. En kampbane er i dette tilfælde dog en uindhegnet bane, men som opfylder krav til størrelse sat af KBU. Man har endnu ikke fået afsluttet brugskontrakt med Forsvarsministeriet – før det sker, vil man ikke udbygge faciliteterne. Det fremgår så til gengæld af referatet fra KBUs Bestyrelsesmøde 8. juli 1952, at KBU 24. juni 1952 havde besigtiget banerne på Kløvermarken, hvor man konstaterer, at banerne er i en meget dårlig forfatning og absolut uegnede til turneringskampe - idet de er fyldt med sten og murbrokrester, dårligt tilsåede (radsåning) og meget ujævne. Man havde derfor skrevet til Københavns Idrætspark (KI) og meddelt, at banerne var kasserede til turneringskampe og havde samtidig henstillet, at banerne blev pløjet op, renset for sten, planeret og tilsået på ny. Sylvia vender dog i 1952 atter tilbage til Flyvepladsen (Kløvermarken) – fra 1973 klæder klubbens senior om i Hejredalsgade (Kongelige Grønlandske Handels tidligere omklædnings- og kantinebygning).

Og videre i KIs årsberetning for 1953 skrives : Det præciseres, at arealet ejes af Forsvarsministeriet, der har stillet det til rådighed for Kommunen og KI under den forudsætning, at skydebanearealet ved Amagerfælledvej til sin tid skal omdannes til park og idrætsanlæg, så Kløvermark-baneanlægget kan nedlægges. Man håber dog at opnå en permanent løsning og som led heri købe de sidste barakker fra den internationale flygtningelejr.

På et møde i april 1954 får de mange klubber på Kløvermarken af KI  lovning på at der installeres varmt vand i omklædningslokalerne fra efterårets start. Der stilles ligeledes en 20 meter lang barak op med plads til 4 bordtennisborde. I KIs årsberetning for 1954 lyder det således : Der er udvidet med en ekstra omklædningsbygning – indeholder 3 omklædningsrum for mænd samt 1 for damer. Samtidig udstyret med et kedelanlæg – så man nu kan forsyne det hele med varmt vand.

KI meddeler i sin årsberetning for 1956 at man regner stadig med at skulle afgive arealet – for i stedet at få Amager Fælledvej-skydebanearealet. Men her skal i givet fald ske et betydeligt jordarbejde før det kan bruges.

KI kan i årsberetning for 1957 meddele, at endnu en omklædnings-barak er anskaffet.

KI oplyser i 1962, at anlægget nu rummer 15 fodboldbaner samt 2 håndboldbaner og benyttes af 21 fodboldklubber.

I 1964-årsberetningen opgør man antallet af KBU-kampe til 360 og dertil kommer 123 DAI, 304 i FKBU, 113 i KFIU og 52 private. Det år får man opstillet det gamle lysanlæg fra Sundby Idrætspark.

10 år senere angiver KI i sin årsberetning for 1974, at der nu findes 18 fodboldbaner samt 1 grusbane og en permanent rugbybane. Her spilles 503 KBU-kampe, men dertil kommer 1.117 FKBU-kampe, 426 KFIU-kampe og 189 DAI-kampe.

Det hele falder så endelig på plads, - Amager Fælledvej-skydebanearealet opgives som afløser for Kløvermarken, der nu må betragtes som sikret for idrætten. Bane 1 indhegnes og forsynes med en mindre træ-ståpladstribune i 1983.

Først i 1985 får Kløvermarken dog status som permanent idrætsplads - KI overtager officielt arealet fra Staten/Forsvaret. Senere overtager man R98s tidligere lokaler m.v..

Senere anlægges først én kunstgræsbane, ligesom Sundby Boldklub flytter ind i den ene ende af anlægget ved Raffinaderivej med eget klubhus og egne baner efter at deres anlæg på Amager Fælledvej (Amagerbro) inddrages til bygning af DR-byen. En ny kunstgræsbane projekteres (indvies 16/9 1999) – anlagt oven på den gamle grusbane (pris 3,6 mio kr. incl. moms) samtidig med at Sundby Boldklub flytter ind. Og siden anlægges yderligere en kunstgræsbane i forlængelse af den allerførste.

Sønderbro indvier sit nye klubhus 19. august 2000.

KFB kom til verden som klub i 1991 (de to moderklubber Standard og Sylvia har spillet på Kløvermarken fra start i 1952) og indvier 29. september 2001 sit eget, nye klubhus.

Siden får ØKF opført sit klubhus også.

KFB har et stort samlet beskrivende afsnit I sit 25 års jubilæumsskrift om Kløvermarken – lige fra inddæmningen til den meget omstridte periode, hvor der var planer om at bygge en ”ringbebyggelse” omkring hele anlægget til ”billige boliger” (Overborgmester Ritt Bjerregaards planer)