Superveteraner i smalt nederlag i Spanien.

Holdet bæres af stærke venskaber mellem gutterne og lysten til at være sammen også udenfor banen. Spillerne hygger sig altid når de samles, hvilket også har banet vejen for 4 udenlandsrejser (Oslo, London og Madrid).
Rejsen til Malaga, Fuengirola, i november gav os alle nye oplevelser, som vi husker mange år frem.
Lørdagens kamp mod den lokale fodboldklub Candor Club De Futbol, blev et af turens højdepunkter. Vores arrangør, Gert Jørgensen- tidligere ungdomsspiller i Standard årgang `67 , kunne fortælle at vores modstander var ubesejret i 3 år og havde et par tidligere serie B spillere med. Vi gik ind på banen for at få en positiv oplevelse, trods alt lignede modstanderne os selv i statur. 1. halvleg blev svær og de kom med god boldbehandling og fart. 0-1 da deres klasseangriber snupper bolden og scorer sikkert, 0-2 da deres kreatør sparker diagonalt i kassen fra 25 m (spillere med niveau). Vi havde dog vores forsøg, men sparkede desværre over rammen. Vi hang lidt efter og måtte låne en spiller, da vi ingen udskiftere havde som erstatning for småskadede spillere. Vores gæstespiller, Pedro, scorede til 1-3, men igen måtte vi indkassere et mål. I anden halvleg måtte vi låne en spiller mere, men vi havde fået mere styr på organiseringen og leverede et flot comeback. Først scorer Holland til 2-4, så 3-4 ved Pedro inden Holland udligner på hovedstød. Det ligner et flot 4-4 resultat, men i sidste minut giver vi først et hjørne, hvorefter vi ej når at dække op på forreste stolpe og vi taber. Vi fik dog anerkendelse af vores modstandere og alle var klar til en god 3. halvleg.
Det var en stor oplevelse at møde en fodboldkultur og klubånd, der mindede om det bedste herhjemme. Det viste sig at denne lokale klub havde et stort sammenhold og et fantastisk anlæg med 2 opvisningsbaner, kunstgræs, med tilskuertribuner og en idrætshal og ikke mindst hold i alle aldersgrupper. Der var således mange kampe på programmet og tilskuertallet steg. I hjørnet ved banen havde klubben en lille cafè og et telt, hvor vi hyggede os flere timer. Stemningen var fin da snacks, øl, chips blev indtaget, med flere af de spanske spillere og ledere. Særligt livligt blev det da vi forærede flere af vores kamptrøjer til vores gæstespillere, holdlederen og KFB tørklæde til klublederen- selvfølgelig ledsaget af KFB hurra m.v. Efter et par timer måtte de sidste i bad, men stambordet tilhørte stadig KFB, som snart igen var fuldtallig. På et tidspunkt gav nordboerne spanierne en hilsen med det islandske Yooouuu- Yooouuu- brøl, hvilket blev vel modtaget. Det var blevet ud på aftenen og vi måtte videre- men en god oplevelse rigere. Måske spanierne bliver vores gæster en dag.
Da vi ankom fredag nat kunne vores egen rejsekonge, Hansson, se at vores hotel i Fuengirola ikke helt var som ventet og værelserne var beskedne. Vi fik fulgte dog vores guide, Gert, ud i natten og fik noget at drikke og spise. Gåturen gav os et førsteindtryk af nattelivet i denne turistmagnet. Fuengirola er en af solkystens byer, som rummer tusinder af bosættere fra de nordiske lande, Tyskland og England.
Om lørdagen kunne vi se hotellets dejlige poolområde, som hurtigt blev vores base og fælles mødested. Dagen skulle gå med lidt hygge og kampen, samt spisning og bytur, så det kunne vel aldrig blive bedre. Hurtigt blev alle ærgrelser over det ændret hotel og at den primera divisionskamp vi skulle have set på stadion i Malaga søndag var rykket til fredag ( mens vi sad i flyet) - afløst af positive vibrationer ved at være afsted sammen. Således blev opladningen til dagens kamp nok også mere væskefyldt end ventet- sol, pool, øl – svært at vente i afhold ( for de fleste).
Efter begrænset søvn fredag og lørdag nats bytur startede søndag lidt langsomt. Vi delte os i 2 grupper med hver sin plan. En gruppe ville nyde poolen, solen og nogle fadøl og se de lokale attraktioner an, mens en anden gruppe tog toget ind til solkystens hovedstad Malaga.
Mandagen kunne bruges til at komme ovenpå, afslapning ved poolen, shopping eller som de 3 gutter (Willer, Holland og Lars Martin), der gennemførte en lille bjergetape på cykler!
Aftenens spillermøde forløb faktisk seriøst og vi indså alle at vi næste sæson egner os godt til at træde ind i masters rækkerne- og forfølge nye mål, såvel på som udenfor banen.
Tak for en fantastisk tur- Lenni, Lars Martin, Ølholm, Rydbirk, Walle, Willer, Steen, Nørgaard, Hansson, Holland og Mus- vi gør det igen.
Nørgaard.