Menu

Super Masters igen Københavns bedste i 7m fodbold.

image
Finn Nørgaard (Michael Jensen)
07. november 2017 kl. 16:14
Holdets sidste kamp var en ægte finale mellem KFB og Brønshøj om titlen som Københavns bedste 7m hold i Super Masters (+55).

KFB vandt kampen og gjorde hermed rent bord med 7 sejre af 7 mulige- det er jo perfekt.

Dette KFB hold består af nogle herlige gutter, som har spillet sammen i årtier og kender hinandens fodboldevner til bunds. Det udnytter de til at fordele roller og fastholde et spilkoncept- eller med andre ord, holdet spiller utroligt klogt og kombinerer i netop det tempo som passer holdets spillere.

Derfor vindes rigtig mange kampe på at være i balance og gør de rigtige ting, samt overraske modstanderne med modangreb.

Læg hertil, at gutterne er rigtig gode venner og nyder hinandens selskab også udenfor banen. Det er en opskrift på sportslig og menneskelig succes.

 

Holdet er da også blandt de mest vindende i klubbens historie- og hvilken en positiv historie gutterne har sammen.

 

Hermed et kæmpe tillykke- i gør klubben stor ære.

 

BST.

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk