Menu

KFB KOM FRA BAGHJUL I VANVITTIGT DRAMA!

18. april 2015 kl. 13:42
KFB´s 2. Senior stillede op i noget nær stærkeste opstilling, til aftenens hjemmekamp mod Østerbro IF! Gæsterne havde imidlertid også fået samlet et slagfærdigt mandskab, som lagde ud som lyn og torden!
(2. holdet i sejrs-dans. Foto: Thomas Kellberg Kristensen).


Østerbro kom noget chokerende foran med hele 0-3, men så vågnede hjemmeholdet ellers op til dåd! Niklas Bachman Østergaard som gjorde comeback efter en skulderskade, bragte med to scoringer KFB tilbage i opgøret! Dennis Kildemoes stod for udligningen til 3-3, men her havde "Øster" også en fod med i spillet, da han stod for oplægget! Nu var det gæsterne som var chokerede! De havde svært ved at kapere, at den sikre føring var smuldret og det gik ud over disciplinen! Østerbro måtte indkassere et par gule kort og Dennis Kildemoes benyttede lejligheden til at bringe KFB foran med 4-3! I kampens slutfase fik KFB tildelt et straffespark og i situationen modtog Østerbro så også et rødt kort! Jamal scorede sikkert fra elleve meter, til slut resultatet 5-3! Fremragende moral, at være bagude med 0-3 og vinde med 5-3! Tillykke til gutterne og tak til Aslan Celik og Thomas Kellberg Kristensen for at forsyne KFB Support Official med live opdateringer fra kampen!

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk