Menu

Enhjørningen rykkede op igen

image En flok glade oprykkere!
Finn Nørgaard (Michael Jensen)
29. oktober 2017 kl. 15:23
"Enhjørningens Hemmelighed" spillede KFB tilbage i mesterrækken for 7m seniorer.

(KFB-forsvaret afviser HBE).

Det var en flok jublende spillere, der søndag formiddag sang om mesterrækken. Spillerne og vennerne, fra Enhjørningens Hemmelighed, var nemlig med en sikker 4-0 sejr over HBE netop blevet rækkevinder og rykkede op blandt de allerbedste hold i KBH.
Efter kampen var der stor ros fra formand Finn Nørgaard til holdet, som på rekord-tid har spillet sig op fra niveau 4 til 1 - og har nu også taget det sidste trin op i mesterrækken:
"Det er en fornøjelse at se jer arbejde så godt sammen og bruge udskiftningerne til hele tiden at have spillere med friske ben og løbevilje på banen", udtalte formmanden.
Holdets træner Victor Vallentin Pedersen satte også ord på sæsonen og holdets præstation:
"Vi har fået tilgang og har samlet en stærk trup, hvor spillerne er engagerede".  " Vi er en fast stamme med et stabilt fremmøde, hvilket giver en god kontinuitet i kampene". 
Humøret blandt spillerne var naturligvis i top da det glade holdfoto blev taget. Det var også en stor dag såvel for spillerne, som for KFB der igen er repræsenteret på højeste niveau.
Spillerene glæder sig til at deltage i mesterrækken og ved godt at der er rigtig gode hold at møde, hvor alle kampe bliver tætte. "Vi vil nok træne lidt mere for at være så godt forberedt som muligt", sagde Victor Vallentin afslutningsvis.
Hermed et kæmpe stort tillykke til gutterne.
Bestyrelsen i KFB
(KFB spiller sig igennem til scoring).
(KFB spiller op til afslutning).
På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk