Bjarne Nielsen og Kitty Jensen blev hædret som årets KFB'ere i 2017

Valget af ægteparret Bjarne og Kitty blev billiget af generalforsamlingen og der var mange rosende ord i begrundelsen. Bjarne og Kitty har igen i 2017 stået bag glasfesten, som samler det største antal medlemmer i årets løb.
Det er en tradition, som Bjarne og Kitty har stået bag i 20 år og som trækker så mange folk til- med garanti for god mad, megen hyggesnak mellem gæsterne og en quiz som altid stiller gæsterne i en svær situation (forfattet af Ole og Brita).
Glasfesten har således imponerende 78 medlemmer, som støtter klubben- et meget højt tal set i forhold til klubbens størrelse.
Overskuddet har senest sikret indkøb af nye emhætte og pokalskab - hvilket jo skaber forbedringer i vores hus.
Bjarne og Kitty har som vanligt knoklet på arbejdsdagene og er herigennem en del af det team der sørger for at huset holdes i god stand.
I 2017 vil vi dog huske ægteparrets fortjente succes med at få opbygget en stor tilslutning til spisning i klubhuset hver mandag.
Kombinationen af Kittys kvalitetsbevidste og sunde menuer og Bjarnes gæstfrihed som barvagt, er hurtigt rygtet blandt spillere og ledere i klubben.
Således har kvindeholdet, trænere og gl.-mandsholdene fast nydt et dejligt måltid i klubhuset.
Det er et vigtigt og samlende tilbud- som også i større klubperspektiv er så vigtigt.
Tak til jer begge for en stor sæson i 2017- og tillykke med udnævnelsen som årets KFBère.