Menu

Michael B. V. Jensen styrker KFB-bestyrelsen

image Michael B. V. Jensen
Bestyrelsen
14. april 2017 kl. 11:42
Du har allerede set resultaterne af Michaels særlige evner som kommunikator og formidler - måske på hjemmesiden, KFB-Facebook eller i Jubilæumsskriftet og vores årbøger.

”Jeg er utrolig glad for at Michael Børge Volfram Jensen nu er en del af KFB`s bestyrelse”, udtaler formand Finn Nørgaard. ”Med Michael på holdet får vi en kreativ og ideerig personlighed, som vil bringe kommunikationen i og omkring KFB op på et højere niveau- hvilket er til glæde for os alle”.

Det er således en styrket bestyrelse, som fortsætter arbejde med at skabe gode rammer for medlemmerne og søge en fremadstræbende udvikling. Holdet rummer såvel stærke administrative kompetencer som stor lyst til at udvikle vores klub og samvær.

”Michael har en bred viden og erfaring indenfor fodboldverdenen, hvor han som ung var en fremragende holdleder og seniorleder i vores moderklub Standard - derefter blev han holdleder m.v. i Sundby Boldklub og senere holdleder for Fremad Amager, hvor han også var U21-ansvarlig og bestyrelsesmedlem m.v.”

Med indtræden i vores bestyrelse sluttes ringen på smukkeste vis - idet Michael også var medlem af den første bestyrelse i KFB ( i 1990 ). Michael har allerede arbejdet i nogle år for KFB , dels med vores opdateringer af hjemmesiden, dels som ungdomstræner og hjælper i ungdomsarbejdet. KFB har nu en stærk klubkultur-formidler i vores ledelse og vi ser frem til et fantastisk samarbejde i årene frem.

Velkommen Michael.

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk