Menu

Standard 1944

Standard 1944

Bladets nytårshilsen rummer håb om fred.
Idrætten ses dog som en ”verden”, hvor livsmod og kraft kan oparbejdes/dyrkes.

A-rækkens stilling er sørgelig. Standard har 1 sølle point som nr. 14. Klubben har stadig ingen junior- eller ynglingeafdeling, til trods for at der er afsat midler hertil.
Ingen nye spillere kan nævnes for 1. holdet.



Håndboldsportens udfoldelse begrænses af myndighedernes inddragelse af haller og sale. Hertil besværliggører aftenens spæretid ( ingen fri bevægelse i byen om aftenen/natten grundet krigens restriktioner).
Trods dette har håndboldafdelingen nu 50 medlemmer og succes. Der kan dog kun stilles et dame- og et herrekamphold, da kapaciteten indendørs er begrænset.
Damerne vinder C-rækken.

På vinterens generalforsamling vælges Kurt Hartmann Nielsen som formand, Robert ”Slusk”Jensen , Erik Budde Nielsen, Ove Madsen er andre medlemmer.
Regnskabet ser fornuftigt ud og Standard er gældfri.

De tidligere traditionsrige påsketure genoptages.
Helsinge og Frederiksværk besøges på en 2 dages tur med overnatning ved privat indlogering.
Turen styrkede det sociale sammenhold og frokosten afholdtes på hotel. Det fortælles, at formand Kurt H. Nielsen spillede klaver og vores sanger Georg Hagen sang til.  Om aftenen var der sang og fest mellem klubbernes hold. En improviseret revy skabte en fin stemning. Standard oplevede en imponerende gæstfrihed.
Kampen mod Helsinge endte 2-4.
Dagens efter spilledes imod Frederiksværk og Standard vandt 9-0!!

”Ud i det blå ture” kom også på terminen, som en klubudflugt. Damer, Herrerspillere, passive, familier m.fl. var inviteret.

Robert ”Slusk” Jensen afgår som mangeårig leder af håndboldafdelingen og modtager megen ros for sin indsats.

Da sæsonen 1943-44 slutter og Standard har aldrig været tættere på at rykke ud.
Forklaringen på de sidste års bundplaceringer er flere:
Konkurrencen er hårdere- der kommer hver sæson nye klubber ind i KBU, andre klubhold udvikler sig fysisk og taktisk hurtigere end Standard, klubånden er på retur, disciplinen overfor roller og placeringer på holdet er for lille, reserverne for svage, indsatsen for at blive bedre er ikke god nok osv.

Hans August Hansen markeres for sit 25 års jubilæum som medlem af klubben. Hans August har været ungdomsspiller i Standard og har på dette tidspunkt allerede spillet 13 år på 1. senior. Hans har været aktiv som leder, dels i matchkommiteen, i bestyrelsen og i andre udvalg. Hans August bliver senere anset for klubben største spiller igennem tiderne.

Den flerårige træner for fodboldafdelingen Kaj Østerbye beder om fritagelse for gerningen, da han har får tilbud om at fortsætte i en divisionsklub. Det godkendes naturligvis.


Der afholdes revy og fest med et kæmpe lotteri 5000 lodder !!!! Dette i en positiv ånd med Kurt H. Nielsen som bagmanden.

Sæsonen 1944-45 starter og udsigterne er dystre mht. at overleve A-rækken.(Københavnsserien).
Af nye spillere kan nævnes Mikkel Madsen, Helge Petersen og Povl Thaarup.

2. Holdet taber stort set hver gang og herfra er det svært at hente spillere med selvtillid.

Det bliver en ringe start på sæsonen og kritikpunkterne er bl.a. samspillet mangler, nærkampene tabes, placeringer indbyrdes er uafklaret, angrebsspil savnes osv. Der savnes forklaringer på de taktiske muligheder.

Herregymnastikken opstarter igen, som noget positivt i en svær tid.


Standard 1943                        Standard's historie                         Standard 1945

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk