Menu

Standard 1942

Standard 1942

På generalforsamlingen bliver Povl Hansen sekretær,  Kurt Hartmann Nielsen kasserer og Henry Larsen medl.
På spillermødet efterlyses flere fodboldspillere og alle spillerne anmodes om at søge nye holdkammerater. Det indskærpes at kampafbud skal meldes.

Kortaftener opstartes hver mandag med Bridgeturnering.

Damehåndboldholdet har stor styrke og en decideret storskytte i Bodil Pedersen. Damernes modstandere er bl.a  RIC, CDK, ODK, H 38, Hero, MK 31, KIF, Herlev, Kvik, Husum, Dragør, Star og Søborg.

Herrehåndboldholdet møder modstandere som CIK, Skjold, BW, NKT, Posten, FDB, Hero og Stadion.



I fodboldafdelingen ansættes den første træner i klubben, nemlig AB èren Finn Spanning. For første gang er der en leder, som med myndighed leder holdet i kampene. Finn skal udvikle holdet taktisk og spillemæssigt.
Det nye 3-backs system introduceres og afprøves, men der er modstand imod forandringen.
Nye spillere kommer til heriblandt- Robert Mortensen, Poul Larsen, Børge Mortensen, Cai Henriksen, Sofus Jensen, Anton R. Andersen.

Forårsfesten afholdes sammen med Amager Kammeraterne i Røde kros teatersal. Her indsamles frivillige bidrag til klubben.

Sommerens fødselsdagsarrangement  byder på Revy, hvor den tidligere Standard-revykonge Gahms Henriksen nu instruerer de nye talenter.


 
En fødseldagsopvisningskampen mellem Standards 1. senior og old boysholdet ( med alle de gamle stjerner) vindes af oldboys med 6-3!  Det giver anledning til mange spydigheder og drillerier, mens dommeren beskyldes for at være partisk osv.

Klubbladet skrives og redigeres nu af Kurt Hartmann Nielsen og Knud Henriksen.
Formand i Standard er Finn Abrahamsen.

Sæsonen 42-43 indledes under trange kår. Klubbudgettet kan ikke rumme en lønnet træner og omkostningerne til baneleje og kontrollører i Sundby Idrætspark er høje- der skal således 150 betalende tilskuere ind før denne omkostning er dækket.  En sådan tilstrømning er sjælden i disse år.
Truppen er smal og det fremhæves, at juniorer skal tiltrækkes for at supplere seniorerne.

Oldboys holdet debuterer i den bedste række og kommer i selskab med alle de tidligere mesterrækkespillere ( superligaspillere ) fra B 93, AB, KB, B1908, KFUM, B 1903, HIK og Brønshøj.  

I oktober 1942 sættes banelejen yderligere op og flere klubber har ikke økonomisk grundlag for at betale og søger at appelere til KI, dog uden held.

Nye spillere kan nævnes Benny Beck, Wilhelm Poulsen.

A-rækkens five-a-side stævne overværes af 600 tilskuere og giver et overskud på 1000 kr. til velgørenhed.
Standard ligger nr. 14 i den stærke A-række midtvejs i sæsonen.


Standard 1941                        Standard's historie                         Standard 1943

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk