Menu

Standard 1941

Medlemmerne indgydes til optimisme i den svære krigstid.
Medlemmerne opfordres til ( har pligt til) at hjælpe hinanden- handle hos vores annoncører, som gør det muligt at udgive bladet. Povl Hansen mangler tid til at videreføre bladet, så Kurt Hartmann Nielsen træder til, mens Holger Jørgensen og Erik Budde Nielsen overtager kontakten til annoncører.



Julehåndboldstævne afholdes i Sundby hallen, med deltagelse af Star og Mariendal. Efterfølgende er der hygge og dans restaurationen.

Mange tidligere 1. holdsspillere udgør nu stammen på Standards 3. hold, som klarer sig rigtig godt.


 
Der afholdes forårsfest sammen med Amager Kammeraterne i Røde kro på Øresundsvej. Her spiller de lokalkendte skuespillere en forestilling ledet af den kendte og populære teaterleder Carl Carlsen.

Datidens aviser fortæller om store underskud i de største københavnske fodboldklubber ( 20-30.000 kr. nævnes- svimlende beløb). Det er svære tider under krigen, ingen har penge eller varer.
I Standard er mange medlemmer i restance og de opfordres til at prøve at betale kontingentet på 1,50 kr. pr. måned og få betalingsmærke.

I klubbladet fremhæves grundpillen i en klub, et godt kammeratskab, og det formanes at vi har pligt til bavare og bevise dette.

Fodboldholdene 1., 2. og 3. senior slutter alle midt i A-rækkerne (Københavnsserien).
Kaj Østerbye bliver formand for seniorafdelingen.
Amager Kammeraterne møder vi i en træningskamp.

På 1. holdet kan nævnes nye spillere som Poul Gummesen, Jens Petersen, Helmuth Jensen, Børge M.
Det nævnes at træningsindsatsen er faldende. Engagementet savner tidligere års ambitiøse indsats og ildhu, hvilket nu også ses i form af afbud til kampe osv.
 Seniorleder Kaj Østerbye mister noget af motivationen for at agere træner, da der også savnes arbejdsvilje i kampene.

Klubbens juniorafdeling må ophøre da der savnes ledere.

25 års medlemsskab markeres, nemlig den trofaste Gahms Henriksen.  Gahms var en stor personlighed, som gjorde et formidabelt arbejde for kammeratskabet i Standard. Gahms spillede mange 1. holds kampe og fortsatte på sekundahold. Gahms var bestyrelsesmedlem og  aktiv på mange fronter ikke mindst som revyforfatter og revyskuespiller i mange år. Netop revyarrangementerne var flere gange med til at skabe et økonomiske overskud og redde klubbens økonomi.

Fremad Amager stiller deres divisionshold til en fødselsdagskamp mod Standard. Standard låner dog nogle Dragør spillere. Det bliver et tilløbsstykke, i Sundby idrætspark da kampen overværes af 1200 tilskuere og genererer et stort  overskud.

Kaj Østerbye som er en habil angriber, træner og seniorleder- bliver nu også formand.
Andre bestyrelsesmedlemmer er nu Povl Hansen, Poul Petersen og Kurt Hartmann Nielsen.

I sæsonen 41-42 fungerer matchkommiteen med Robert Mortensen, Poul Gummesen, Willy Nielsen og Henry Larsen.
I det traditionsrige jule five-a-side arrangeret af Aftenbladet deltager Standard og er dermed med til at samle 700 kr. ind til sociale formål .

Standards håndboldafdeling får mange nye medlemmer og må stoppe for  tilgangen. Klubben har nu 2 herre- og 2 damehold. Henry Larsen er en dygtig træner og Robert Slusk Jensen en stor leder af afdelingen.
Kampene varer på denne tid kun 2*7 min, og resultater som 4-1 er ikke ualmindelige.

Flæskebanko- er meget lukrativt i denne tid, hvor der grundet krigen en mangel på mange varer og svære tider. Flæskepræmierne lokker mange medlemmer til spillet.




Standard 1940                        Standard's historie                         Standard 1942

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk