Menu

Standard 1933

Standard 1933

Standard holder 20 års fødselsdag.

Harry Jørgensen er aktiv i DBF og flere gange leder og linjevogter i badmintonkampe imod englænderne.  Standardspillere Sv. Ekelund og Knud Christensen spiller herredouble imod englænderne, en fornem hæder at opnå. Vi deltager ligeledes i DM med samme konstellation og en double mere.


 
Badmintonspillerne føler ikke at de prioriteres nok og en del melder sig ud, hvorfor badmintonudvalget opløses og afdelingen kommer igen ind under bestyrelsen.
Den tyske klub Lückenwald anmoder om genvisit, som aftalt og med dækning af omkosntinger- der forestår en stor udgift.

Vores naboklub Boldklubben Amager Kammeraterne optages som ekstraordinært medlem af K.B.U. Holdet spiller i B-rækken.

Svømning foregår i mindre omfang stadig på Helgoland, hvor Standard har en kabine i dameafdelingen.

Det er klubbens 20 års jubilæum og på fødselsdagen skal der spilles en Oldboys kamp idet klubbens førstehold fra 1913 inviteres til at spille imod det aktuelle hold. Der gives de ”gamle spillere” mulighed for at træne op til kampen.
Kampen spilles d. 14.juni og ender med en sejr til de yngre.




Foto af førsteholdet 1933.



I oprykningsserien1932-33  bliver resultaterne imod de stærke modstandere, klubbens største udfordring hidtil.
Standard – Helsingør: 0-0
Standard- B 1908: 0-6
Standard- Næstved: 1-2.
Holdet må blive i A-rækken, men har vist klubben på højeste niveau.





Ovenfor- den historiske slutstilling for danmarks bedste hold, hvor vi dette år er med!!!!

2. pinsedag spiller Standards stærke hold imod Berlinerne Luckenwalde, et genvisit fra sidste år.
Medlemmerne opfordres til at komme og se kampen og ligeledes deltage i efterfesten for gæsterne.
Denne gang må Standard afholde udgifter til gæsternes ophold og rejsetilskud- et større beløb i regnskabet.







Storholdet som klarede sig så flot blandt de bedste klubber i 30èrne.
Flere spillere har nu også den rette erfaring og ambition om at gøre sig i de bedste rækker.

Klubskifter er sjældne, men Standard får en ny spiller fra H.I.K. Poul Nannestad,som de kommende år bliver en vigtig del af det stærke hold.

På generalforsalingen er der stor deltagelse, måske grundet uro i gymnastik- og badmintonafdelingen.
Ny formand bliver Robert Andersen, mens Harry Jørgensen er næstformand.
Økonomien ser fin ud. Juniorafdelingen er så småt kommet igang igen.

Standard må tage personlige kontakter oppe i systemet og inddrage DBF før det lykkes at få tider i sale for badmintonspillet.


 
September 33 meldes at gymnastiksæsonen starter med et herre og et damehold. A. Dahlskog er lærer ved øvelserne, der foregår på Lergravsvejens skole ( Sundpark skole).


Standard 1932                        Standard's historie                          Standard 1934

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk