Menu

Standard 1920

Standard 1920

Standards medlemstal angives til 92.Nedgangen skyldes at gymnastikafdelingen nu midlertidig er ophørt.
Af protokollen ses, at der modtages først en mundtlig senere en skriftlig  forespørgsel fra Fremad Amager omkring en sammenlægning og indmeldelse i K.B.U. Bestyrelsen drøfter dette intenst og afslår tilbuddet.

På banen ved vandtårnet har klubben fået tilladelse til at opstille faste mål. Der er nu også et omklædningsskur på 10 kvm. Skuret blev erhvervet ved medlemmers bidrag
Der arrangeres skovtur til Hillerød i anledning af 10 året for klubbens stiftelse. På turen er der arrangeret  fodboldkamp imod Hillerød og forskellige løb og lege for såvel damer som herrer.
Kløvermarksløbet, et årligt stævne afviklet af naboklubben Sylvia, giver medaljer til flere Standard medlemmer. Povl Hansen vinder enkeltmands løbet 3 km, og samen med Viggo Jensen og Johs. Fedeler holdløbet. Kløvermarkspokalen vindes hermed. Standard arrangerer også selv løb.


 
Islands Brygges Idræsforening, inviterer til firkantturnering i fodbold, hvor Standard bliver nr. 2. efter nederlag i finalen mod B 1908.
Ved stævnet er der også stafetløb, hvor vores Gahms Henriksen, Chr. Johansen, Poul Andersen og Robert Andersen vinder 3. præmie.
3 km løbet vindes af Povl Hansen.

I  løbet af året arrangeres andre kampe imod: B. Rosenborg, F.B., B. Svae, Brønshøj, B. Gefion,. B. Godthaab.

Foto af holdet 1920.
Spillere er bl.a. nøglespillerne Robert Andersen, Gahms Henriksen, Chr. Johansen, Poul Andersen, Charles Hansen (målmand), Aage Agerlin Petersen, Svend Henriksen, Lund Henriksen,



Der er igen krise omkring økonomien i klubben. Restancerne er 240 kr. og forslag på generalforsamling om en kontingent forhøjelse på 50% forkastes. I stedet lover forsamlingens trofaste medlemmer at være aktive ved fremskaffelse af midler herunder frivillige bidrag.
Også i denne svære situation melder de kendte ildsjæle sig og leder klubben: Svend Hansen, Christian Johansen, Gahms Henriksen, Andreas Prüser, Svend Henriksen, Charles Hansen m.fl.
Der opnås balance i driften i en periode b.la. gennem bidrag fra medlemmer til indkøb af bolde m.v.

      Slagelse besøges til opvisningskamp. Over 1000 tilskuere overværede kampen mod det københavnske klassemandskab. Af kampprotokollen fremgår at man efter kampen spiste på jernbanehotellet inden hjemrejsen.
Avisartikel fortæller positivt om begivenheden.

I 1920-21 ændres turneringsstrukturen, således at bedste række i Kbh. nu kaldes mesterrækken  (A-rækken ) med 5-6 hold ( K.B., Frem, A.B. B.93, B 1903 og skiftesvis K.F.U.M./Velo/Ø.B/Fremad A.).
Vinderen af mesterrækken vandt i disse år hver gang også landsturneringen ( vinderen af provinsmesterskabet i en finale mod københavnsmesteren) og dermed danmarksmesterskabet. Københavnsk fodbold var forud for provinsklubberne.

Amager Bolsspils Union er optaget i K.F.B.U. Københavns Forstæders Boldspils Union, sammen med en række andre lokalområders unioner ( Nørrebro, Frederiksberg, Nordre Birk m.fl.)

Dette forbunds turnering kommer ind under K.B.U`s turnering, som herefter rummer.

B-rækken bestod af FB, Fremad V, Standard, Sylvia, B. 1908, B 1912 Valby, samt Dan og Gefion.

C-rækken var dette år Brønshøj, FIF (Ydun), Rosenborg,, Svea, Virginia, Island Brygges Idrætsforening ( CB, senere CIK).

Gymnastikken genoptages efter stort ønske fra medlemmerne og de tidligere udøvere. E.H.J. Blümel ansættes som lærer.

Der vælges nu en matchkommite udenfor bestyrelsen.


Standard 1919                        Standard's historie                         Standard 1921

På dette website anvendes der cookies, for at gøre din oplevelse så god som mulig, i tilpasningen af indhold, annoncer - og til at vise dig funktioner fra de sociale medier.
Luk